Ørslevkloster Kirke

Ørslevkloster kirke er fra omkring 1150 - en romansk kirke bygget af granitkvadre.
Det er en forholdsvis stor landsbykirke, men den er bygget før, den blev klosterkirke. Loftet er et fladt bjælkeloft.

Da klosteret blev oprettet omkring 1200, byggede man først en tilbygning nord for koret som nonnernes sakristi. Det blev revet ned i 1930erne, men der er bevaret en smuk smedejernsport i koret, der hvor åbningen til sakristiet har været.
I klostertiden blev koret gjort større ved at forlænge det ind i kirkeskibet, og korbuen blev gjort større, så der blev plads til sidealtre. Endelig kom tårnet på mod vest omkring 1300, da man begyndte at bygge på klosteret, som grundplanen nu er.
Nonnerne havde derefter plads, hvor orgelpulpituret er nu, med indgang direkte fra klosterets vestfløj.

I kirkens kor er der opsat gravsten og epitafium over færingen Mogens Heinesøn, der til tider drev sørøveri. Han blev halshugget og begravet i København. Men efter en rehabilitering på foranledning af vennen Hans Lindenov, Ørslev Klosters første private ejer fra 1587, blev Heinesøns lig gravet op og ført til Ørslevkloster kirke.

Først i herregårdstiden er kirken blevet rigt udstyret med inventar. Alterbordet, den centrale del af alteret og den nederste del af "skriftestolen" er fra renaissancetiden.
Ellers fremstår kirkens indre stort set som ombygget af Marie de Lasson, ejer af Ørslev Kloster 1724-47. Hun ændrede middelalderkirken til en barokkirke. Hun og hendes mand ligger begravet i sarkofagerne i tårnrummet.
Fra midten af 1700-tallet har kirken altså set ud næsten, som den gør i dag.

Kirken blev udskilt fra ejendommen Ørslev Kloster omkring 1912, da menighedsrådet i Ørslevkloster sogn købte kirken af klosteret.
Det første orgel blev bygget i 1908.
De store stræbe- eller støttepiller i gården er først tilføjet kirken sidst i 1800-tallet.
For oven hældte væggen en alen ind over gårdspladsen. Støttepillerne var nødvendige, fordi jorden under kirkevæggen gav sig. De tre herregårdsfløje og gårdspladsen er nemlig anlagt på en opfyldning oven på den første kirkegård på den sydskråning, der stadig fortsætter neden for klosterets sydside.